af Flemming Berendt i Objektiv Temanummer nr 124 “Fragmenter af Fotografiens Historie” s. 34 og Objektiv Temanummer nr. 109 2005 “Norka”
‘NORKA’-Hansen
Jens Peter Hansen (1876 – 1971) A/S Nordisk Kamerafabrik
foto. Fl. Berendt 1967
Kamerakonstruktør Jens Peter Hansen (1876-1971) grundlagde Danmarks største fabrik for håndbyggede atelierkameraer. Som autodidakt, helt uden faglig uddannelse oparbejdede han en perfektionisme, og selvdisciplin, gjorde ham til en fremragende autodidagt. I slutningen af 1890´erne fik han ansættelse hos firmaet Ad. Goecker og senere hos Siegfried Cohen & Co. Begge steder dygtiggjorde han sig indenfor handel og specielt på det fotografiske område. Det var helt naturligt for ham at låne nye kameraer, som derefter blev adskilt og analyseret i mindste detalje. Apparaterne blev leveret tilbage velpudsede og i perfekt stand.
År 1900 blev noget af et vendepunkt. Fotograf Heinrich Tönnies (1825-1903) i Ålborg søgte en mand til at arbejde i sit mørkekammer. Den unge Jens Peter arbejdede i firmaet i 6 år, men ikke helt uden grund. Hans kvindelige kollega Anna Ingrid Aasted var, som han omtalte: Det smukkeste syn i den røde belysning!
Jens Peter Hansen havde en poetisk åre som han privat udfoldede med stor elegance og pli. På ægteparrets guldbryllupsdag i 1956 hed det i en lejlighedssang:
Den ’Genstand’, der fangede hans varmeste Blik,
bedaare han ville med Kameraets Klik.
Anna Aasted hos Tönnies han ønsked´ta – á
det skete paa Skovbakken en Sommerdag.
’Norka-Hansens’ første atelierkamera stod færdigt i 1913 og var på alle måder en succes. Københavns kende fotografnavne Peter Elfelt, Johannes Hauerslev, Sophus Juncker-Jensen, E. Neuhaus m.fl. udtalte sig rosende om konstruktionen og om, hvad den ville komme til at betyde for portrætfotograferne. Salonkameraet blev endog optaget i Ernemanns salgskatalog under betegnelsen Ernemann: Atelier-kamera med vekselmagasin. (Wechselmagazin-Ateliercamera ’NORKA’).
Den succesrige kamerakonstruktør stoppede ikke her, men fik nye idéer til at udfolde sig på tegnebrættet. Vi når nu frem til årene omkring 1925-30 hvor han endelig fik økonomi til at eksperimentere med sin drømmekonstruktion: Et Multi-kamera, hvor det vil blive muligt at optage individuelle billeder af den portrætterede.
Den hidtidige stereotype visit- og portrætfotografering var publikum ved at være trætte af. Den fantasifulde kamerakonstruktørs mål var at frigøre fotografen fra det stereotype. Det var imidlertid et chok for ’NORKA’-Hansen da han erfarede at kamerakonstruktør Johan Rixen den 9. august 1932 havde fået taget patent på et Multi-kamera (Polyfoto) hvor man kunne levere kunden et billedark med 48 billeder i formatet 2×2 cm for 2 kroner og 50 øre!
En teknisk nyskabelse var det snedige modtræk, et ’NORKA’-Hansen et multi-kamera fra 1933.
Multi-kameraet
’NORKA’-Hansen var eminent til at fortælle fagfotograferne om multi-kameraets mange muligheder, som kunne forøge deres omsætning væsentligt. Fotografen bestemte selv hvor mange optagelser han ville have på den fotografiske plade: Alt efter hvad kunden ønskede. Kameraet tillod direkte indstilling på matskiven i billedets fulde størrelse.
Man kunne efter behag variere modellens stilling eller hovedstørrelse på billedet, desuden kunne flere forskellige personer optages på samme negativ, eller sammen på ét enkelt billede. Enhver billedtype f.eks. bryst- eller helfigurbilleder. Grupper f.eks. 5 personer på et 12-billede, så ethvert billede, på grund af muligheden for matskiveindstilling, kunne blive skarpt og detaljeret. Konstruktionen tillod enhver billedstørrelse ved automatisk veksling for alle formater. Disse kunne varieres ved udskiftning af to skinner med to andre tilsvarende, hvilket skete på få sekunder.
Metoden var den eneste, hvor masken, der dækkede den del af pladen som ikke skulle eksponeres, hvorved ’afmaskningen’ fremkom, kunne forskydes momentant eller vendes, så de forskellige billedformater på den måde opstod. Det påpeges i øvrigt, at det var det eneste kamera, hvor matskivebilledet kan iagttages gennem en aplanatisk lup, hvor matskivedørene, der sikrer lystæthed under rammernes forskydning forbi maskehullet, åbner og lukker sig automatisk.
Et verdenspatent på dette succesrige multi-kamera sikrede eksport til mange europæiske lande. A/S Nordisk Kamera Fabrik forblev Danmarks største ’flagskib’ på området. I perioden 1934 til 1942 var omsætningen næsten 1 million danske kroner, en anseelig sum penge på den tid!
JPH’ storhedstid
De gyldne år var i perioden fra 1935 frem til Den 2. Verdenskrigs udbrud i september 1939. Efter en kraftig nedgang i omsætningen som følge af Danmarks besættelse i april 1940. Produktionen steg langsomt for til slut at ende bogstaveligt sagt med et ’brag’. Den 30. juni 1944 sprængte danske frihedskæmpere et uniformsskrædderi i luften – uheldigvis i samme bygning i Korsgade, hvor Nordisk Kamera-Fabrik havde til huse. Kostbart værktøj samt hel- og halvfabrikata blev sprængt i stumper og stykker. Produktionen blev imidlertid hurtigt genoptaget ved at lægge den ud til underleverandører.
Jens Peter Hansen overlod nu ledelsen til en betroet medarbejder, værkfører K. Ludewig, for selv at intensivere det hjemlige og udenlandske salgsmarked.
Peter opfinder!
Jens Peter Hansen forblev hele livet den nysgerrige opfinder – hvorledes kunne en ting
forbedres, og gøres nemmere i brug – de bedste opfindere bliver aldrig rige på deres bestræbelser på at gøre tilværelsen lettere for os andre – JPH var ingen undtagelse. Allerede tilbage i 1920’erne syslede han med mange snilde opfindelser eller forbedringer af gamle brugsgenstande: Ostehøvl, dåseåbner, uopdirkelig lås, et alarmapparat og et stearinlys som aldrig så ud til at brænde ned m.m., særlig opmærksomhed skabte han ved at konstruere en kortspil blander. De første 20 spillekort blandere så allerede dagens lys ved juletid i 1928. Under sloganet Apparatet der er en Pryd for ethvert Spillebord .
Det blev også til en NORKA-PatentPudderdaase til plantegift. I brugsanvisningen til pudderblæseren omtaltes det som ’Niagara-Pudder’ og en særlig ‘Niagara-Pudrings-Plan’ udarbejdedes – produktet blev forløberen for nutidens spraydåse.
Pudderdåse til plantegift
Året efter lancerede han en tændstiksæske, hvis fordel var, at man ved udtagning af tændstikken samtidig fik den tændt. Patentansøgningen blev imidlertid afvist til stor fortrydelse for manden der altid ’tændte’ for en sag.
Det blev særlig i årene op gennem 1950’erne og senere, hvor den fotografiske produktion gik i stå, at JPH forsøgte sig med små patentprodukter, som næppe har haft større økonomisk betydning. Det havde imidlertid holdt den efterhånden aldrende mand beskæftiget.