Farvefotokemi i Danmark
Da Danmark havde fotovidenskab på universitets niveau!
ved webmaster Leif Johansen
I nummer 145 af Photo Antiquarie) er en artikel ”Om den fotokemiske industri i Mellemtyskland” (DDR området) af Erhard Finger. Et afsnit i denne artikel giver en omtale af kornrasterglaspladerne (farveplade) efter autocromtypen. Agfa fik tilbudt af B&W Eksport afdeling et patent udviklet af en medarbejder Jens H. Christensen. Patentet blev købt og dannede grundlag for Agfas lancering i 1916 af en kronrasterplade af betydelig bedre kvalitet end de indtil da kendte kornrasterplader især domineret af Lumiére Autocromplader. Bemærkningen undrede mig meget alt den tid, at B&W byggede skibe og dieselskibsmotorer og ikke efter min viden, havde været inde over den fotokemiske industri. Jeg startede en undersøgelse, der som første resultat fik mig til at konkludere, at B&W ikke dukker op fra danske kilder, men at Agfa ganske rigtig erhverver et patent fra fabriksingenør Jens Herman Christensen (JHC). Fabriksingenør er datidens betegnelse for en uddannelse som kemiingenør på Polyteknisk Læreranstalt.
Flemming Berends nævner i Temanummer om farvefotografering Objektiv nr 99 samme historie uden B&W og næsten kun i forbifarten.
Dette kaldte på en dybere undersøgelse, som førte mig til ”Laboratorium for fotokemi og fotografi” senere ”Laboratorium for fotokemi, fotografi og reproteknik”. Dermed fik jeg genlæst dele af omtalte Temanummer. For en kort bemærkning – Flemmings Berents fysiske forklaringer på lys er ikke helt historisk korrekt. Bølgebeskrivelse af lys som elektromagnetisk bølge tillægger han Newton. Erstat overalt Newton med Huygen så passer det bedre. Newton forklarede lys som partikler, hvilket ikke passede med de klassiske optiske resultater. Først med kvantefysikken kom lyspartikler ind igen, idet elektromagnetiske felt herunder lys kun kan beskrives gennem en teori omfattende en komplimentær dobbelt natur dels bølgenatur dels partikelnatur. For den klassiske behandling af lys i optikken er det bølgeteoridelen, der er dominerende, medens de fotokemiske processer mere knytter an til partikelteoridelen.
Situation omkring 1900 var, at man efter fremkomsten af den pankromatiske plade (følsom for hele farvespektret) blev i stand til at fremstille farvefotos. Fysikeren Maxwell havde omkring 1860 påvist, at menneskets farveopfattelse kunne skabes gennem passende blanding af udvalgte tre farver gerne rød, blå og grøn, men også andre trefarvekombinationer eksisterede ( eksempelvis cyan, magenta og gul).
Farvedannelse sker efter to principper.
- Den additive metode. Princippet er, at man har tre projektorer/farvekilder. Man lader de tre farver falde samme – addere. Ved at ændre styrken på de enkelt farvekilder kan man få alle farver frem. Hvis alle er slukket er det sort, hvis alle lyser lige stærkt er blandingsfarven hvid. Det additive princip møder vi i dag i digitale kameraer og i TV skærme/monitor
- Den subtraktive metode. Princippet er, at man har en projektor med hvidt lys. Foran denne indsættes en passende kombination af ”filtre” i de 3 grundfarver 1 til 3 stk. Man skal kunne regulere det enkelt filters tæthed. De tre filtre absorberer hver for sig en del af farverne i det hvide lys, så eksempelvis det røde filter kun tillader den røde del af det hvide lys at passere, de andre farver opsluges/absorberes. Hvis alle 3 filtre er indstillet til ingen absorption kommer der hvid lys igennem, hvis de alle er indstillet til fuld absorption kommer intet igennem altså sort. Det samme kan opnås ved på en hvid baggrund at lægge 3 farvede lag ( i praksis ofte flere) og derpå belyser pladen med hvidt lys. Den subtraktive metode blev metoden for den klassiske farvefilm og for farvetryk.
De første forsøg på at lave farvefotografi byggede på, at man delte billeddannelse op i tre billeder, der gennem 3 farvefiltre ramte tre pankromatiske plade med normal sølvsalt emulsion. Nu kunde man efter fremkaldning (oftest omvendt fremkaldning) af de tre plader genskabe et farvebillede ved at dele hvidt lys i de tre farver med filtre og spejle, sende hver farve gennem den tilsvarende sort/hvid plade og så med optik lægge de tre billeder ovenpå hinanden. Se temanummeret med eksempler. System blev brugt i mange år ved optagelse af biografisystem tecnicolor, hvor slutproduktet dog var en enkelt farvefilm.
Lumiere brødrene fik forenklet dette ved autocromplade/kornraster. Man fremstillede ganske små stivelseskorn, som var gennemsigtige. Kornene blev siet, så de havde en nogenlunde ensartet størrelse, hvorpå de blev delt i 3 bunker. Hver bunke blev farvet med en af de 3 farver rød, grøn og blå. Disse korn blev så blandet igen og ”limet” på en glasplade opslemmet/emulgeret i et bindemiddel. Mellem kornene var mellemrum, disse blev fyldt med fint sort sod, det hele valset sammen og dækket med en klar lak, så den var vandfast. Oven på denne lak blev der gydet et pankromatisk sølvlag ganske som ved normale fotoplader.
Når billedet skulle optages, satte man på vanlig vis pladen i kameraet. Man skulle blot huske at vende glasset mod objektivet modsat sorthvid plader på den tid, der normalt havde sølvlaget mod objektivet. Lyset fra objektivet passerede først selve glasset, derefter passerede det gennem laget af farvede gennemsigtige stivelseskorn. Disse virkede som ganske små farvefiltre, som skabte en belysning af sølvet, en sværtning bestemt af lyset, der kom igennem stivelseskornene. Da det pankromatiske lag havde større følsomhed overfor blåt lys end de to andre farver, skulle man have et gulfilter for objektivet.
Pladerne var ikke ret lysfølsomme i starten lå man omkring 1 ISO.
Pladerne fremkaldtes som omvendt plader, dvs. normal fremkaldning, derefter fjernelse af den belyste sølv, så en ensartet belysning med hvidt lys på sølvsiden efterfulgt af fremkaldning og fiksering. På bagsiden af pladen var der nu et sort hvidt diapositiv, men kikkede man gennem pladen mod hvid belysning eller projektere i et lysbilledeapparat fremkom et farvebillede. Sølvbilledet bestemte lystyrken gennem i de enkelte stivelseskorn Man havde i begyndelse ikke mulighed for kopiering på farvepapir. Billederne var unika og ses i dag med en speciel sart farvetone. Selve farvebilledet bliver skabt via metode 1, den additive, hvor hvert enkelt farvet korn virker som lysgiver bestemt ud fra sølvbilledet.
Professionelle fotografer var ikke særlig glade for pladerne, alle de efterbehandlingsmuligheder man kendte fra sort/hvid plader eksisterede ikke. Til gengæld tog amatører godt imod autocrompladerne – hvis de altså havde råd til dem – det var dyrt, men de kunne behandles med samme metoder man kendte fra sort/hvide plader.
Jens Herman Christensen fik i 1909 patent på en ny måde at lave kornraster plader på. Han erstattede stivelseskornene med klare korn af dekstrin senere blev det garvesyre. Kornene var mere regelmæssig og af samme størrelse, så de lå helt tæt sammen i kornlaget, hvorfor der ikke blev de huller mellem kornene der, som på autocrompladen skulle udfyldes med sod. Herved blev pladerne hurtigere men først og fremmest skarpere og klarere i farven. Det var dette patent, som Agfa erhvervede. Agfa brugte JHC som en slags konsulent til Agfa i den videre udvikling. Agfa colorplader blev lanceret i 1916.
Ingenøren (fagblad):
Jens Herman Christensen nogle patentansøgninger
| År | Dato | Side | Emne |
| 1912 | 24-02 | 2 | Patent ansøgning Fremgangsmåde til fremstilling af flerfarvefilter til farvefotografering |
| 1908 | 26-09 | 11 | Patent ansøgning Fremgangsmåde til fremstilling af plade til farvefotografering |
Nogle år efter blev han ansat på ”Laboratorium for fotokemi og fotografi” oprette af docent/professor dr phil Chr. Winther i tilknytning til Polyteknisk Læreranstalt og fortsatte studiet og udvikling af forbedrede metoder til kornrasterplader. Han havde også forbindelse til Kodak. Da kornrasterteknikken blev afløst af 3- lags teknikken (brug af den subtrative metode ) dels Kodakcrom metoden dels Agfacolor Neues, fortsatte JHC lige til død i 1953 med at arbejde med farvefotografering primært metoder til farvepapirsbilleder til brug ved kontaktkopiering og forstørrelse.
Jens Herman Christensen blev født i en jysk lærerfamilie 1877 i Grimstrup ved Varde. Han blev uddannet som fabriksingeniør (kemiingeniør) i 1902. og blev straks ansat ved A/S Telegrafonen et Valdemar Poulsen firma og medvirkede her til udviklingen af trådløs telegrafi. I 1908 startede han sit eget laboratorium for at arbejde med farvefotografering og udviklede her den nævnte metode til forbedring af kornrasterpladen, det patent som 1910 overgik til Agfa.
En søgning i international database gav følgende patentansøgninger fra Jens Herman Christensen bearbejdet og forsimplet Excel fil download
Det var en overraskelse at opdage, at Polyteknisk Læreranstalt senere Danmarks Tekniske Højskole/Universitet havde undervisnings og forskning på højt videnskabelig plan indenfor fotoområdet. Ledende i denne udvikling var dr. phil. Chr. Winther. Hans fulde navn var Hans Christian Winther, født 1874 i Rudkøbing, 1897 magisterkonferens og 1907 doktor i kemi med emnet : De kemiske stoffers drejning af polariseret lys.
Men efter doktorgradens erhvervelse skiftede han interesseområde til fotokemi. Han var tilknyttet universitetes kemiske institut som assistent frem til 1915 og begyndte i 1912 som docent ved Polyteknisk Læreranstalt senere også ved universitetet. Fra 1919 til 1943 professor ved Polyteknisk Læreranstalt/Danmarks tekniske højskole. Han var leder af ”Laboratoriet for fotokemi og fotografering”.
I 1910 startede han med forelæsninger for interesserede studerende. Dette resulterede i at højskolen etablerede et fagområde med Winther som leder. Det kom til at bestå af en teoretisk del med særligt fokus på den tekniske anvendelse samt praktiske øvelser i fotokemisk-fotografi. I 1914 blev området udvidet til også at omfatte videnskabeligt fotografi. Dette skete i universitetes kemilokaler med et primitivt udstyr, der skulle pakkes ned efter hver forelæsning/øvelse. Der var også undervisning for fotografer og fotohandlere. 
1917 fik Laboratoriet lokaler lejet i øverste etage i det nye Teknologisk Institut i Sølvgade. 1932 flyttedes laboratoriet over på Læreranstalten i Sølvgade og i 1954 igen flytning til Østervoldgade til de nye bygninger i Danmarks Tekniske Højskole. I 1947 blev fagområdet i samarbejde med Den grafiske Højskole udvidet med Reproteknik.
Fagområdet var ikke et stort, ud fra årsberetnigerne at det ses, at der 2 – 4 videnskabelige medarbejdere. Til gengæld var det populært blandt studerende som et frivilligt fag eller som et speciale, der var flere studerende der lavede afgangsprojekt i form af fabrik til farvefilmsproduktion og behandling.
Set et galleri af billeder fra tiden under taget på Teknologisk Institut i Vester Farimagsgade klik
Ingenøren januar 1946.
I perioder var der adgangsbegrænsning især indenfor farvefotografering.
Chr. Winther var i 1944 som 70- årig tvungen til at gå på pension. Laboratoriet mistede derved den dertil knyttede professorstilling der overgik til anden side. Oprindelig var Winther blevet professor, da han fik tilbudt at blive professor i Leipzig . Læreranstalten ønskede imidlertid at holde på ham og fik lavet et nyt professorat. Dr phil Max Møller blev udnævnt til leder af laboratoriet som lektor, men Chr. Winther fortsatte med at arbejde videnskabeligt på laboratoriet lige til sin død 1968. I 1955 blev Max Møller udnævnt til ekstraordinær professor, han døde i 1963.
1964 blev civilingenør (kemi) Ole Viggo Glistrup leder af laboratoriet efter et år, hvor laboratoriet var ved sygne hen efter Max Møllers død på grund af uenighed på Højskolen om Laboratoriets fremtid. Glistrup var chefkemiker ved det danske fotokemiske firma Merkurs laboratorium. Merkur lavede film og fotopapir men måtte på dette tidspunkt lukke, da det ikke kunne klare sig i konkurrencen med udlandet.
I området på Øster Vold blev pladsen for højskolen i al almindelighed for trang, der var ikke udvidelsesmuligheder og laboratoriet blev presset af de store fagområder. Omkring 1970 blev området overført til Fysik-Kemi og med udflytningen til Lundtoftesletten eksisterede Laboratoriet ikke længere som selvstændig område.
Ved en sparerunde op til 1991 blev så fagområdet Fysik-Kemi nedlagt. Lektor Glistrup blev “bedt” om at gå på pension. Det lykkedes Glistrup at få udstyr m.m. fordelt mellem Danmarks Tekniske museum i Helsingør og Danmarks Fotomuseum Herning (pt på lager efter lukningen) og dermed var det ved udgangen af 1990 slut med fototeknik/kemi på videnskabelig niveau i Danmark.
Årsberetninger 1954 og 1969-1972 Skannede pdf filer tilrettet download hent
Kilder:
- Objektiv nr 52 s. 49 “En donering fra DTH”
- Objektiv nr. 55 s. 56 “Dr. phil Christian Winther” og billeder fra gamle laboratorium
- Objektiv nr. 124 s. 53 “Laboratorium for fotokemi, fotografi og reproteknik”